Dyk ind i akustikken
Her kan du nørde akustik, lære de vigtigste termer og granske love og regler om akustik.
Akustik er et udtryk for, hvordan lyd opfører sig i et rum. Akustikkens kvalitet afspejler altid rummets form, materialerne det er lavet af og de genstande der måtte være i rummet. I et helt tomt rum vil lyden virke hård, fordi intet bryder lydens bølger. I et rum med ujævne flader, vil lyden virke mere blød og rar, fordi lydbølgerne bliver spredt i mange retninger.
Lyd er trykbølger, som bevæger sig gennem luften, og det er disse trykbølger, vi må sætte i bero for at opnå et behageligt akustisk miljø. Jo højere decibel (lydstyrke), des kraftigere trykbølge af lyd.
God akustik handler om efterklangstid – altså hvor længe lydbølger bliver hængende, og dermed hvor meget støj/rungen, der er i rummet. I en kirke er der meget lang efterklang, og det går fint så længe der kun er én der taler eller et kor skal lyde stort. Hvis bare 2 personer ville give sig til at tale samtidigt ville man ikke kunne forstå noget af det og det ville virke som støj.
Moderne boliger er bygget til at være lyse, åbne og æstetiske. Store vinduespartier, glatte overflader og få møbler giver en følelse af ro og minimalisme – men de samme elementer skaber ofte et markant akustikproblem. Selv små lyde, som en teske i en kop eller en stol, der trækkes ud, kan klinge overraskende højt.
I denne guide går vi i dybden med de fem vigtigste årsager til, at nye boliger runger – hvad der skaber problemet, hvordan du mærker det i hverdagen, og hvordan du selv kan identificere, om dit hjem har behov for akustisk behandling.

Moderne materialevalg er ofte præget af rene linjer og hårde overflader. Beton, glas, microcement og trægulve er visuelt elegante – men akustisk er de nogle af de værste elementer i et hjem.
Hårde flader absorberer stort set ingen lyd. I stedet sender de lyden tilbage i rummet, hvilket skaber lang efterklangstid. Det betyder, at lyd “hænger i luften”, og selv små lyde opleves markant kraftigere.
Du mærker det især her:
Selv tunge gardiner og store tæpper kan kun løse en lille del af problemet, fordi de ofte ikke dækker de flader, hvor lydrefleksionen er størst: loftet og de store vægge.
Køkkenalrum er hjertet i moderne hjem – et multifunktionelt rum, hvor vi laver mad, arbejder, hjælper med lektier og samles med gæster. Men netop fordi rummet kombinerer så mange funktioner og er bygget stort og åbent, er det også et af de mest støjfølsomme steder.
Åbne rum har længere lydrejser og færre naturlige “stopklodser” for lyd. Det skaber rumklang og en konstant oplevelse af baggrundsstøj.
Typiske symptomer:
Selv et flot køkkenalrum med smukke materialer kan lyde ubehageligt – og ofte skyldes det, at loftet og de store vægflader ikke absorberer lyd.
Højt til loftet er en af de mest eftertragtede kvaliteter i moderne arkitektur. Det giver rummelighed, lys og en luksuriøs følelse – men akustisk er det en udfordring.
Jo højere loft, desto større volumen skal lyden “udfylde”. Det betyder:
Entréer, trapperum og stuer med dobbelthøjde lofter er særligt udsatte, fordi lyden bevæger sig frit rundt og ofte rammer store flader af beton, gips eller glas – alt sammen med høj refleksion.
Minimalisme er en vigtig del af moderne indretning: færre ting, færre farver, rene linjer. Men her opstår en klassisk akustisk udfordring: minimalisme fjerner næsten alle tekstiler og bløde elementer, som ellers ville absorbere lyd.
Et minimalistisk hjem har ofte:
Resultatet er et rum, der reflekterer lyd som et studie uden absorbenter. Mange oplever, at lyden bliver skarp, og at det er svært at “slappe af i rummet”, selv når der er stille.
Det måske mest overraskende akustikproblem er det, man ikke selv er klar over: vi hæver automatisk stemmen i støjende rum. Dette kaldes Lombard-effekten.
Den fungerer sådan:
Og så er en spiral af stigende lydniveau i gang – typisk ved:
Mange bliver overraskede, når akustikproblemet først løses – og rummet pludselig føles roligt, behageligt og harmonisk igen.
Du kan lave en hurtig test uden udstyr:
Hvis du hører tydelig rumklang eller et lille ekko, er efterklangstiden høj. Det betyder, at rummet sandsynligvis vil føles:
Uanset rummets størrelse kan akustikken testes på få sekunder – og de fleste bliver overraskede over, hvor meget støjdæmpning kan ændre stemningen.
Hvis akustikken i et rum skal forbedres markant, er det mest effektive sted at starte næsten altid loftet. Loftet er den største ubrudte flade i de fleste hjem, og derfor også det sted, hvor lydrefleksionen er størst.
Hos KILO Akustik arbejder vi med tre primære løsninger, der hver især passer til forskellige typer hjem og indretningsstile:
Alle tre løsninger giver markant mindre rumklang, roligere rum og et langt mere behageligt lydmiljø. Den rigtige løsning afhænger af dit rum, din æstetik og hvor omfattende en renovering du ønsker.
Det korte og præcise svar på ovenstående spørgsmål er: God akustik er vigtig for et behageligt og produktivt miljø. Dårlig akustik kan forringe taleforståelsen og koncentrationsevnen.
Man kan også sige, at med god akustik kommer større veltilpashed. Uanset om du befinder dig i et hjem, på en arbejdsplads, en institution eller koncertsal, spiller akustikken en rolle i forhold til, om du føler dig godt tilpas.
Nogle gange kan man blive helt lettet over at slippe væk fra støjen. Det har du måske selv prøvet, når du er trådt ud fra en restaurant eller café med mange mennesker og dårlig akustik.
Der er afgørende forskel på et lydloft og akustikloft
Et lydloft er et loft der sikrer, at ingen lyd passerer fra rummet til etagen over. Det er et helt lufttæt loft, som typisk hænger i lydbøjler, der absorberer de vibrationer af lyd, som generes i rummet.
Et akustikloft sikrer, at rumklangen i rummet sænkes, således at lyden bliver absorberet og ikke sendes tilbage i rummet.
Nogle akustikudfordringer kræver, at vi monterer både et lydloft og et akustikloft.
Der findes ufatteligt mange akustikprodukter og -løsninger på markedet med lige så forskellig effekt. Det er derfor vigtigt at understrege, at når det fx. handler om ‘akustikpuds’, så er dette i sig selv ikke en særlig effektiv løsning. Akustikpuds skal kombineres med et materiale, som kan absorbere lyd.
Der findes ikke en one-fits-all akustisk løsning. Hvert rum har jo sin specifikke funktion og indretning, og akustikken skal helst afspejle rummets funktion. Således skal efterklangstiden i en koncertsal helst være 2 sekunder, mens den i en dagligstue gerne skal være 0,6 sekunder.
De mest typiske akustikproblemer bunder ofte i, at efterklangstiden simpelthen ikke harmonerer med det pågældende rums funktion.
Det er netop her, at Kilo Akustiks ekspertise kan hjælpe dig. For i kraft af vores nære samarbejde med Rockfon, kan vi levere og etablere akustikløsninger, der matcher enhver rumtype – store som små, høje som lave, lange som brede.
Vi har lavet rum der spænder fra serverrum, badeværelser, køkkener, lydstudier, restauranter, stuer, festlokaler til store kontor landskaber, koncert sale, slotte, lufthavne, fredede bygninger, højloftede stuk lejligheder til hele villaer i moderne design.
Absorptionskoefficient
Materialers lydabsorberende virkning er meget forskellige. Beton er fx helt uden virkning. Derimod har tæpper, tekstiler og Rockfons produkter en kraftig virkning.
Et materiales egenskab udtrykkes ved absorptionskoefficienten ‘α’. Absorptionskoefficienten er forholdet mellem den lydenergi, der absorberes af materialet, og den lydenergi, der reflekteres. Værdien varierer mellem 0 og 1, hvor 0 betyder ‘ingen lyd absorberes’, og 1 betyder ‘al lyd absorberes’.
Beton har typisk en absorptionskoefficient på 0,01, mens et åbent vindue har en værdi på 1. Til sammenligning har Rockfon Mono Acoustic en absorptionskoefficient på hele 0,95.
Ækvivalente absorptionsareal
Det ækvivalente absorptionsareal angiver den samlede lydabsorption i et rum i kvadratmeter ‘Sabine’ (m2S). Det beregnes med formlen A=S*α, hvor S er fladens areal.
Hvis et rum er tomt, vil lydabsorptionsniveauet primært afhænge af absorptionen fra loft, gulv og vægge. Det ækvivalente absorptionsareal for rummet vil i dette tilfælde være:
A = αloft x Sloft + αgulv x Sgulv + αvæg x Svæg
Decibel
Lydniveauer måles på en skala kaldet decibel (dB). Det menneskelige øre opfatter et stort spektrum af lyd, hvilket skalaen kompenserer for ved at være logaritmisk. Det betyder, at en halvering eller fordobling af lyden svarer til en forøgelse eller formindskelse på 3 dB. Det dobbelte af 10 dB er derfor ikke 20 dB, men 13 dB.
Tabellen giver eksempler på støjniveauer ved velkendte situationer:
Efterklangstid
Akustikken i et rum bestemmes af, hvor meget overfladerne i rummet reflekterer lyden tilbage. Den måles i efterklangstid. Teknisk er efterklangstiden defineret ved ‘tiden i sekunder’ det tager lydniveauet at falde 60 dB, efter at en given lydkilde er stoppet.
En lang efterklangstid opstår, når man har hårde og glatte overflader i rummet, fordi lyden i højere grad reflekteres. Tænk fx på et badeværelse. Det kan også beskrives som et ekko, og for mange ekkoer på én gang bliver støj.
En kort efterklangstid opnås med bløde og porøse overflader, som kan absorbere lyden. Jo kortere efterklangstid, jo mere behagelige vil rummene ofte være at opholde sig i. Det er afgørende, at efterklangstiden matcher rummets tiltænkte anvendelse.
Det er lidt en misforståelse, at vi kun ønsker at dæmpe lyden i rummet. Vi vil optimere lyden i rummet, og derfor bliver lyden heller ikke som i en gummicelle eller et puderum.
Frekvens
Frekvensen betegner en lydbølges antal svingninger pr. sekund og opgives i Hertz [Hz]. Lave frekvenser høres som dybe toner, mens høje frekvenser høres som høje toner. Da lyd opfører sig forskelligt afhængigt af frekvensen, ser man på absorptionskoefficienten for et materiale i forskellige frekvensbånd. Disse frekvensbånd anvendes til at måle og sætte krav til et rums efterklangstid. Lave frekvenser kan vi ikke retningsbestemme, og det er mellemtone til høj mellemtone, som irriterer hørelsen mest. Tænk blot på lyde som er vildt irriterende fx. klirren af glas, en gaffel hen over en tallerken, stiletter på hårdt gulv eller høje hvin fra børn, som ligger i området 500-4000 Hz.
De seks frekvensbånd i Hz:
125 / 250 / 500 / 1000 / 2000 / 4000