Akustik ordbog
Her kan du lære de vigtigste termer om akustik.
Materialers lydabsorberende virkning er meget forskellige. Beton er fx helt uden virkning. Derimod har tæpper, tekstiler og Rockfons produkter en kraftig virkning.
Et materiales egenskab udtrykkes ved absorptionskoefficienten ‘α’. Absorptionskoefficienten er forholdet mellem den lydenergi, der absorberes af materialet, og den lydenergi, der reflekteres. Værdien varierer mellem 0 og 1, hvor 0 betyder ‘ingen lyd absorberes’, og 1 betyder ‘al lyd absorberes’.
Beton har typisk en absorptionskoefficient på 0,01, mens et åbent vindue har en værdi på 1. Til sammenligning har Rockfon Mono Acoustic en absorptionskoefficient på hele 0,95.
Det ækvivalente absorptionsareal angiver den samlede lydabsorption i et rum i kvadratmeter ‘Sabine’ (m2S). Det beregnes med formlen A=S*α, hvor S er fladens areal.
Hvis et rum er tomt, vil lydabsorptionsniveauet primært afhænge af absorptionen fra loft, gulv og vægge. Det ækvivalente absorptionsareal for rummet vil i dette tilfælde være:
A = αloft x Sloft + αgulv x Sgulv + αvæg x Svæg
Lydniveauer måles på en skala kaldet decibel (dB). Det menneskelige øre opfatter et stort spektrum af lyd, hvilket skalaen kompenserer for ved at være logaritmisk. Det betyder, at en halvering eller fordobling af lyden svarer til en forøgelse eller formindskelse på 3 dB. Det dobbelte af 10 dB er derfor ikke 20 dB, men 13 dB.
Tabellen giver eksempler på støjniveauer ved velkendte situationer.
Akustikken i et rum bestemmes af, hvor meget overfladerne i rummet reflekterer lyden tilbage. Den måles i efterklangstid. Teknisk er efterklangstiden defineret ved ‘tiden i sekunder’ det tager lydniveauet at falde 60 dB, efter at en given lydkilde er stoppet.
En lang efterklangstid opstår, når man har hårde og glatte overflader i rummet, fordi lyden i højere grad reflekteres. Tænk fx på et badeværelse. Det kan også beskrives som et ekko, og for mange ekkoer på én gang bliver støj.
En kort efterklangstid opnås med bløde og porøse overflader, som kan absorbere lyden. Jo kortere efterklangstid, jo mere behagelige vil rummene ofte være at opholde sig i. Det er afgørende, at efterklangstiden matcher rummets tiltænkte anvendelse.
Det er lidt en misforståelse, at vi kun ønsker at dæmpe lyden i rummet. Vi vil optimere lyden i rummet, og derfor bliver lyden heller ikke som i en gummicelle eller et puderum.
Frekvensen betegner en lydbølges antal svingninger pr. sekund og opgives i Hertz [Hz]. Lave frekvenser høres som dybe toner, mens høje frekvenser høres som høje toner. Da lyd opfører sig forskelligt afhængigt af frekvensen, ser man på absorptionskoefficienten for et materiale i forskellige frekvensbånd. Disse frekvensbånd anvendes til at måle og sætte krav til et rums efterklangstid. Lave frekvenser kan vi ikke retningsbestemme, og det er mellemtone til høj mellemtone, som irriterer hørelsen mest. Tænk blot på lyde som er vildt irriterende fx. klirren af glas, en gaffel hen over en tallerken, stiletter på hårdt gulv eller høje hvin fra børn, som ligger i området 500-4000 Hz.
De seks frekvensbånd i Hz:
125 / 250 / 500 / 1000 / 2000 / 4000