Dyk ind i akustikken
Her kan du nørde akustik, lære de vigtigste termer og granske love og regler om akustik.
Akustik er et udtryk for, hvordan lyd opfører sig i et rum. Akustikkens kvalitet afspejler altid rummets form, materialerne det er lavet af og de genstande der måtte være i rummet. I et helt tomt rum vil lyden virke hård, fordi intet bryder lydens bølger. I et rum med ujævne flader, vil lyden virke mere blød og rar, fordi lydbølgerne bliver spredt i mange retninger.
Lyd er trykbølger, som bevæger sig gennem luften, og det er disse trykbølger, vi må sætte i bero for at opnå et behageligt akustisk miljø. Jo højere decibel (lydstyrke), des kraftigere trykbølge af lyd.
God akustik handler om efterklangstid – altså hvor længe lydbølger bliver hængende, og dermed hvor meget støj/rungen, der er i rummet. I en kirke er der meget lang efterklang, og det går fint så længe der kun er én der taler eller et kor skal lyde stort. Hvis bare 2 personer ville give sig til at tale samtidigt ville man ikke kunne forstå noget af det og det ville virke som støj.
Vil du lige teste, om akustikken er god eller helt i skoven i det rum, du befinder dig i?
Stil dig midt i rummet og gør følgende:
Hvis det runger, når du klapper eller kalder, kan du være sikker på, at akustikken ikke er optimal. Kontakt os.
Det korte og præcise svar på ovenstående spørgsmål er: God akustik er vigtig for et behageligt og produktivt miljø. Dårlig akustik kan forringe taleforståelsen og koncentrationsevnen.
Man kan også sige, at med god akustik kommer større veltilpashed. Uanset om du befinder dig i et hjem, på en arbejdsplads, en institution eller koncertsal, spiller akustikken en rolle i forhold til, om du føler dig godt tilpas.
Nogle gange kan man blive helt lettet over at slippe væk fra støjen. Det har du måske selv prøvet, når du er trådt ud fra en restaurant eller café med mange mennesker og dårlig akustik.
Der er afgørende forskel på et lydloft og akustikloft
Et lydloft er et loft der sikrer, at ingen lyd passerer fra rummet til etagen over. Det er et helt lufttæt loft, som typisk hænger i lydbøjler, der absorberer de vibrationer af lyd, som generes i rummet.
Et akustikloft sikrer, at rumklangen i rummet sænkes, således at lyden bliver absorberet og ikke sendes tilbage i rummet.
Nogle akustikudfordringer kræver, at vi monterer både et lydloft og et akustikloft.
Der findes ufatteligt mange akustikprodukter og -løsninger på markedet med lige så forskellig effekt. Det er derfor vigtigt at understrege, at når det fx. handler om ‘akustikpuds’, så er dette i sig selv ikke en særlig effektiv løsning. Akustikpuds skal kombineres med et materiale, som kan absorbere lyd.
Der findes ikke en one-fits-all akustisk løsning. Hvert rum har jo sin specifikke funktion og indretning, og akustikken skal helst afspejle rummets funktion. Således skal efterklangstiden i en koncertsal helst være 2 sekunder, mens den i en dagligstue gerne skal være 0,6 sekunder.
De mest typiske akustikproblemer bunder ofte i, at efterklangstiden simpelthen ikke harmonerer med det pågældende rums funktion.
Det er netop her, at Kilo Akustiks ekspertise kan hjælpe dig. For i kraft af vores nære samarbejde med Rockfon, kan vi levere og etablere akustikløsninger, der matcher enhver rumtype – store som små, høje som lave, lange som brede.
Vi har lavet rum der spænder fra serverrum, badeværelser, køkkener, lydstudier, restauranter, stuer, festlokaler til store kontor landskaber, koncert sale, slotte, lufthavne, fredede bygninger, højloftede stuk lejligheder til hele villaer i moderne design.
Absorptionskoefficient
Materialers lydabsorberende virkning er meget forskellige. Beton er fx helt uden virkning. Derimod har tæpper, tekstiler og Rockfons produkter en kraftig virkning.
Et materiales egenskab udtrykkes ved absorptionskoefficienten ‘α’. Absorptionskoefficienten er forholdet mellem den lydenergi, der absorberes af materialet, og den lydenergi, der reflekteres. Værdien varierer mellem 0 og 1, hvor 0 betyder ‘ingen lyd absorberes’, og 1 betyder ‘al lyd absorberes’.
Beton har typisk en absorptionskoefficient på 0,01, mens et åbent vindue har en værdi på 1. Til sammenligning har Rockfon Mono Acoustic en absorptionskoefficient på hele 0,95.
Ækvivalente absorptionsareal
Det ækvivalente absorptionsareal angiver den samlede lydabsorption i et rum i kvadratmeter ‘Sabine’ (m2S). Det beregnes med formlen A=S*α, hvor S er fladens areal.
Hvis et rum er tomt, vil lydabsorptionsniveauet primært afhænge af absorptionen fra loft, gulv og vægge. Det ækvivalente absorptionsareal for rummet vil i dette tilfælde være:
A = αloft x Sloft + αgulv x Sgulv + αvæg x Svæg
Decibel
Lydniveauer måles på en skala kaldet decibel (dB). Det menneskelige øre opfatter et stort spektrum af lyd, hvilket skalaen kompenserer for ved at være logaritmisk. Det betyder, at en halvering eller fordobling af lyden svarer til en forøgelse eller formindskelse på 3 dB. Det dobbelte af 10 dB er derfor ikke 20 dB, men 13 dB.
Tabellen giver eksempler på støjniveauer ved velkendte situationer:
Efterklangstid
Akustikken i et rum bestemmes af, hvor meget overfladerne i rummet reflekterer lyden tilbage. Den måles i efterklangstid. Teknisk er efterklangstiden defineret ved ‘tiden i sekunder’ det tager lydniveauet at falde 60 dB, efter at en given lydkilde er stoppet.
En lang efterklangstid opstår, når man har hårde og glatte overflader i rummet, fordi lyden i højere grad reflekteres. Tænk fx på et badeværelse. Det kan også beskrives som et ekko, og for mange ekkoer på én gang bliver støj.
En kort efterklangstid opnås med bløde og porøse overflader, som kan absorbere lyden. Jo kortere efterklangstid, jo mere behagelige vil rummene ofte være at opholde sig i. Det er afgørende, at efterklangstiden matcher rummets tiltænkte anvendelse.
Det er lidt en misforståelse, at vi kun ønsker at dæmpe lyden i rummet. Vi vil optimere lyden i rummet, og derfor bliver lyden heller ikke som i en gummicelle eller et puderum.
Frekvens
Frekvensen betegner en lydbølges antal svingninger pr. sekund og opgives i Hertz [Hz]. Lave frekvenser høres som dybe toner, mens høje frekvenser høres som høje toner. Da lyd opfører sig forskelligt afhængigt af frekvensen, ser man på absorptionskoefficienten for et materiale i forskellige frekvensbånd. Disse frekvensbånd anvendes til at måle og sætte krav til et rums efterklangstid. Lave frekvenser kan vi ikke retningsbestemme, og det er mellemtone til høj mellemtone, som irriterer hørelsen mest. Tænk blot på lyde som er vildt irriterende fx. klirren af glas, en gaffel hen over en tallerken, stiletter på hårdt gulv eller høje hvin fra børn, som ligger i området 500-4000 Hz.
De seks frekvensbånd i Hz:
125 / 250 / 500 / 1000 / 2000 / 4000